Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA ViaBill MobilePay Anyday

Airsoft Event

Hvis du altid har drømt om at være en del af et krigsspil, har du nu muligheden hos Lille Bjørn Hardballforening. 

I foreningen er der airsoft baner svarende til størrelsen på 4 fodboldbaner med mulighed for dækning og skyttegrave, så der er garanti for en masse sjove udfordringer. Kom og vær en del af et socialt og støttende miljø med mange gode venskaber. Her kan du leje våben og udstyr, så du kan komme ud og prøve om airsoft er noget for dig. Lille Bjørn Hardballforening afholder løbende forskellige hardball events. Nedenunder kan du se hvilke events foreningen tilbyder i øjeblikket.

Airsoft Event
preload spinner

Dansk airsoft event - Hvad er det?

Det kan være at du har hørt om airsoft eller hardball før. Faktisk er airsoft og hardball det samme. Der er to betegnelser for sporten, fordi man i Danmark ofte kalder sporten for hardball, mens sporten i resten af verden kaldes airsoft. 

Airsoft og hardball er en actionpræget sport, hvor to eller flere hold kæmper mod hinanden i forskellige spil udstyret med softgun pistoler. Der findes flere airsoft spiltyper, som du kan prøve kræfter med. Der findes alt fra realistiske krigssimulationer til spil, hvor det handler om at skyde modstanderholdet hurtigst muligt. 

Deltag i airsoft event i Jylland

Interessen for airsoft og hardball er steget markant de seneste 20 år. Det forstår vi godt. Til et airsoft event kan du for alvor prøve kræfter med sporten og møde andre engagerede deltagere, der deler samme passion som dig. Det vil sige, at når du deltager i et airsoft event, er du sikker på at få både holdkammerater og modstandere, der vil yde deres bedste. Til et airsoft event kan du leje pistoler og udstyr for at se, om sporten er noget for dig. Hvis du bliver bidt af sporten, kan du hos Actionshoppen købe våben og udstyr til hardball

Lille Bjørn Hardballforening ønsker at hardball skal være for alle. Da våben er en del af sporten, skal man dog være mindst 16 år for at deltage. Er en deltager under 18 år, skal denne blot medbringe en underskrevet samtykkeerklæring fra en forælder, så vi er sikre på, at alle deltagere er godkendt til at være med.  

Lille Bjørn Hardballforening holder løbende airsoft events i Jylland med gode hardball baner, så der er rig mulighed for at deltage i airsoft fællesskabet.  

Lille Bjørn Hardballforening er desuden godkendt af Østjyllands politi. Det er derfor en lovlig forening med lovlige airsoft baner samt regler der lever op til våbenlovens kapitel 3 om paintballvåben, hardballvåben og overlevelsesspil.